Velkommen til Søborg Have (Telefonvej 4 A-H)
Bebyggelsen Søborg Have består af 72 ejerlejligheder, der er tegnet af DOMUS Arkitekterne og opført i 2005-2007 med Sjælsø Gruppen som bygherre og Jönsson A/S som hovedentreprenør. Bebyggelsen ligger i et område, der tidligere var kendt for erhverv. Her lå blandt andet en telefonfabrik (deraf navnet på vejen) og mange små og mindre erhvervsvirksomheder.
Byggeriet er placeret centralt i Søborg – tæt på Buddinge Centret, Søborg Hovedgade, Buddinge Station, Gladsaxe Rådhus, Hovedbiblioteket, Gladsaxe Kulturhus ”Telefonfabrikken” samt Gladsaxe Svømmehal, Stadion og Skøjtehal og rigtig mange gode busforbindelser.